Who are you Pretty? //Gavin Moore//

Sted: Indgangshallen
Tid: 16:16
Omgivelser: MENNESKER!:'D
Vejr: Altså, jeg ved det ikke helt, da jeg er inden for, men det skal regne!

Den normalt blåhåret pige, havde farvet sit hår brunt. Det var normalt for hende at farve sit hår, men det var oftes blåt! Hun havde en form af en kjole på, som var blå og polkaprikket med hvide prikker, hun havde en sort cardigan ude over den og nogle sorte convers. Hendes kjole gik hende til lidt over knæene.
Hun sad på gulvet ved døren. Hun gav næsten folk et chok når hun sagde bøh og så op på dem. Hun kede sig stort, og derfor sad på gulvet i Indgangshalleren. Hun havde benene strukket helt ud, og bukkedet hovedet tilbage. Hun ventede, ventede og ventede, men på hvad, det var det skæben ville bringe hende. Hun havde tre halskæder på, en med en normale nøgle. En med en finere nøgle, og en cirkel med et 'A' i midten. De sad lige over kjolens strop over barmen på hende.
Hun sukkede svagt og lukkede øjenen og sagde så "HELT ÆRLIGT! HVORFOR KAN DER IKKE VÆRE EN SMUK DRENG, BORT SET FRA JAMES, DER VIL SNAKKE MED MIG??" på en lidt højlydt måde. Hun havde tænkt sig, at tænkte det, men sagde det i stedet for, uden videre.

En mørkhåret dreng kom gående ned af trapperne, til indgangshallen. Hans navn var Gavin Moore.
Han skulle egentlig ikke ned til indgangshallen, men videre ind til storsalen. Han var ved at være godt sulten, så han ville derned tideligt. Og alligevel kunne han ikke lade vær med at finde det lidt meningsløst, når maden jo ikke kom tidligere, bare fordi han var derinde tidligt.
Gavin stoppede op ved sidste trappetrin, og så lidt rundt med et smil over sine læber. Han var egentlig i ret godt humør lige nu. Måske fordi hans dag havde gået så utrolig hurtigt, og så havde han kun snakket med flinke folk, og var ikke stødt på nogle ondskabsfulde, sure folk.
En stemme rungede i rummet, og fik Gavin til at se lidt opmærksomt rundt. Derover.. En mørkhåret pige, havde lige sagt det. Det lignede, derfra hvor han stod, at pigen slet ikke var klar over hvad hun havde sagt. Det var som om det var gået lidt galt, og hun egentlig bare ville have tænkt det, men så kom til at sige det i stedet.
Han smilte lidt bredere og gik hurtigt gennem den lille flok af mennesker, og stoppede op foran pigen. "Hvem er James?" Spurgte han med en venlig stemme, der dog havde en drilsk undertone. Han så bare roligt ned på pigen, og ventede på at hun så op på ham.

Alexia sad i sin egen lille verden. Alt verdens menneske larm, kom ikke ind til hendes underbevished. Hun sad der med sine lukkede øjne og bukkedet hoved bag over. Hun lagde ikke mærke til sin egen fejl. Hun gabte kort efter. Men da en dreng snakkede, og sprugte hvem James var, åbnede hun øjnene, og så den lille flok menneske. Hun rejste sig op, og rettede på sin kjole. Hun så lidt nervøs på dem, men hun var ikke nervøs.
Alexia rettet blikket på drenge. Nydelig. Hun smilte svagt og flirtende, mest af alt var det en fejl. "Min beeeedsteveeen~" sagde hun med en charmende tone. Sikke en flot dreng! Hvorfor har jeg aldrig set ham før? tænkte hun for sig selv.
Hun kiggede ned ad ham, og rettede blikket op på ham. Han var lidt højre end hende, goodt, det kunne hun lide. Hun tog hænderne bag om ryggen og vuggede sig stille frem og tilbage. "Hváaad hedder du flo~" hun stooede sig selv i at sige flotte, da det ville være liidt sært at sige første gang man møder en person.

Gavin så roligt på pigen, da hun åbnede hendes øjne og rejste sig op. Han kunne ikke lade vær med at lægge mærke til hendes kjole. Egentlig kunne han godt lide den. Den var anderledes, og det viste ligesom at denne pige, på en eller anden måde turde være sig selv. Eller i hvert fald at hun gik i det hun ville, og ikke fulgte alle andre.
Hendes bedsteven simpelthen.. Ja, okay. Så fandt han da i hvert fald også ud af det. Han lagde faktisk mærke til den måde hun smilte svagt, men flirtende til ham. Han vidste ikke helt hvorfor, men det var ret tydeligt for ham, blot ved at se hendes svage smil, at det var flirtende. Hvilket egentlig morede ham lidt.
"Aha.." Sagde han blot, som det eneste til at det var hendes bedsteven. Han smilte stadig, imens han stadig så på hende.
Da hun spurgte efter hans navn, ventede han lidt med at svare, fordi han blev lidt optaget den måde hun stod og vuggede frem og til bage på. Han rystede svagt på hovedet af sig selv, og vendte opmærksomheden tilbage til det hun havde spurgt om før. "Jeg er Gavin og du er?" Spurgte han, med svag nysgerrighed i stemmen. Han ville gerne høre hvad sådan en spøjs pige så hed. Ikke at han regnede med hun hed noget meget anderledes, men i nogen tilfælde passede en persons navn jo bare perfekt, til personens personlighed. Og måske var det også sådan, med denne pige?

Alexia så på ham, hun så på hans øjne, så hendes egen blev helt klare og næsten glimtede. Hun rettet blikket væk, og drejet hovedet til siden, da han sagde aha, hun begyndte at smile på en lidt grinende måde. ”Det lyder lidt sært at man synes sin bedsteven er flot,” sagde hun så og rettet lidt på sit hår, inden hun så på ham igen.
Hun vuggede endnu, men roligt begyndte hun at stoppe, for hun havde kedet sig så meget, at hun blev hurtigt træt af det. Hun gabte, og tog en hånd for munden. ”Om forladelse..” mumlede hun svagt og blikkede et bare hurtige gange, for at vågne lidt. Hun rettede blikket på ham igen.
”Gavin?” gentog hun, igen, det vare meningen hun skulle have tænkt det. Hun fandt navnet, smukt og unikt. Det var første gang hun havde mødt en med sådan et navn. ”Gavin..” gentog igen igen – ”det er et meget smukt navn,” sagde hun så og så uskyldigt op på ham.
”Jeg er Alexia Weasel,” sagde hun så og rakte hånden frem. Hun håbede inderligt at hun var med på at give håndtryk, for så… havde hun rørt ved ham! Han så så gude skøn ud. Mon han også var så gudeskøn som han så ud?

Gavin så bare afventede og smilende på hende. Han kunne egentlig godt lide denne pige. Altså hun virkede flink, nede på jorden og så alligevel anderledes og knap så kedelig. "Ej.. Dte ved jeg nu ikke om det gør..." sagde han roligt. Han havde selv engang haft en bedsteveninde, hvir han faktisk syntes hun var smuk. Ikke at han var forelsket i hende eller noget, men alligevel syntes han hun var smuk. Både udenpå og inden i.
Han nikkede bare en anelse, da hun mumlede nogle lettere uforstående ord, efter hun havde gabt. Han vidste jo at han ikke kunne komme helt galt afsted ved at nikke lidt til det.
Gavin lagde langsomt hovedet lidt på skrå, og rynkede brynene en anelse. Han smilede stadig, selvom han undrede sig lidt over hvorfor hun gentog hans navn to gange. "Mange tak." Sagde han med lidt forundring i stemmen. De fleste folk så ikke Gavin som et smukt navn, nej tværtimod... Der var faktisk mange der ikke brød sig om det.
"Alexia... Det er et ret unikt navn." Sagde han og smilte lidt til hende. Han kunne godt lide hendes navn, og han synes selv han havde haft lidt ret. Alexia passede godt til en lidt anderledes pige...

//Undskyld jeg bare sådan smuttede igår.//

Alexia smilte svagt, da han svarede hende på det med hendes bedsteven. Gad vide om han også har mente hans bedsteveninde var smuk, siden han ikke modsiger mig? tænkte hun, så det gav ekko i hendes hoved. Hendes tanker var faktisk kun rettet på ham. ”Tak,” sagde hun svagt efter, selvom hun ikke ville have sagt noget, sagde hun bare tak. Hun trak let på skulderen.
Hun kunne ikke lade vær med at tage hænder op foran munden, og rødmed svagt, da han så lidt skævt på hende. Hun havde et kæmpe smil bag hænderne. FUUUUCK!!! skreg det i hendes hoved!!! Hvordan kunne det ske, at hun sagde hans navn så mange gange, selvom det var to gange! Hun tog roligt hænderne væk da han sagde noget.
”Så lidt..” sagde hun og så ned. Hun rødmede stadig svagt over kinderne. Hun bid sig selv i underlæben. Hun følte på en måde en pinlig tavshed mellem dem, selvom de snakkede lidt.
”Tak, det er også dejligt at være unik til hverdag… Jeg har normalt blåt hår,” sagde hun og tog lidt af hendes hår frem og viftede med det.
Hun tog hånden væk igen, og gemte dem bag om ryggen igen. Hun sukkede svagt. ”Kunne vi måske sætte os ned? Jeg er simpelthen så træt, men ikke på grund af dig! Nej, du er spændende, meget!” sagde hun og holdte sig for munden, og vendte sig om af flovhed!

Gavin så bare på hende og smilte. Han var egentlig glad for at snakke med hende, da han kunne få lidt mere tid til at gå så, og tiden ville nok også føles hurtigere, når han snakkede men en, i stedet for at sidde alene inde i storsalen og glo. Tak? Hvorfor tak? tænkte han lidt. Egentlig overvejede han at sige det højt, men han lod dog bare som ingenting alligevel, da han alligevel ikke gad til at få en lang forklaring på det. Det virkede jo lidt dumt at skulle have en forklaring på at tak.
Han syntes faktisk det så lidt sødt ud, når hun rødmede, så hans smil blev en anelse bredere, da hun begyndte på det. Han så lidt på hendes kinder, men lidt efter vendte han dog blikket mod hendes øjne igen, da han ikke ville stå og stene hende, lettere røde kinder.
”Blåt hår... Det lyder egentlig ret fedt.” sagde han oprigtigt. Han kunne ikke rigtig forestille sig hende med blåt hår, men alligevel syntes han det lød ret fedt. Det var ikke noget han kunne finde på. Både fordi han var dreng, men også fordi den blå farve ville tiltrække for meget opmærksomhed. Det brød han sig ikke rigtig om. ”Hvordan blå så?” Spurgte han lige lidt efter, og så lidt på hendes hår.
Han kom med et kort grin, da hun spurgte om de ikke kunne sætte sig ned, hvorefter hun begyndte at vrøvle lidt om at hun var træt, men det altså ikke var på grund af ham at hun var træt. ”Jo, vi kan godt sætte os ned.” Sagde han roligt, og satte sig langsomt ned på gulvet, med ryggen mod væggen. Han så lidt på Alexia, fordi hun rødmede igen, hvilket fik ham til at smile lidt mere, igen.

Alexia så blot på ham. Hvor ville hun ønske hun havde sit kamera lige nu! Så hun kunne tage et billed af ham, som et minde om en så flot dreng, men det ville nok virkelig lidt for sært. Hun bed sig endnu en gang i læben og rettede blikket ned ad sig selv.
Da han svarede på det med blåt hår, fik et hun et bedende smil på læben. Hun var ved at blive inderligt glad, for ja. Det var hun bare ved at blive. Hun så op på ham, da han spurgte om hvorfor det skulle være blå, og hvilken farve. ”Sådan en turkis farve, men det kan også blive blondt, sort, violet og en form af orange og rødt,” sagde hun som et tillæg. ”Denne farve, er min egen hårfarve, jeg bruger magi til at få de andre farver ud,” sagde hun kort efter.
Hun så på ham da han satte sig, hun løftede lidt op i kjolen, og satte sig roligt ned ved siden af ham, hun løftede op den, for ikke at ødelægge den i trådende. Hun bukkedet hovedet ned, og bed sig svag i læben. ”Hvor gammel er du, Gavin?” spurgte hun så, og så på ham. Hun smilte svagt flirtende igen, og med et glimt i øjet.

//Undskyld det korte svar...:[//

Gavin så smilende på hende, efter han havde sat sig ned. Han lyttede til det hun sagde med de mange hårfarve, og faktisk kom han til at måbe lidt. Han tog dog sig selv i det, efter meget kort tid. ”Wow.. Det må jeg nok sige... Du har haft en del hårfarver.. Men den blå lyder ret flot.” Sagde han og smilte bredt. Gavin havde altid elsket blå. Det var en af de farve han satte størst pris på, sammen med rød og sort. Okay, nogle mente måske sort ikke rigtig var en farve, men uanset hvad satte han i hvert fald pris på sort. Om det så var en farve eller ej.
Han fulgte hende roligt med blikket, da hun satte sig ned til ham. Han fjernede blikket lidt, og så rundt i indgangshallen. Der var ikke så mange mennesker længere. De fleste var nok gået ind i storsalen, eller et andet sted hen. Det passede ham nu også meget fint, da det var lettere for dem at snakke nu, da der ikke var så meget larm længere.
”Jeg er sytten, og du er?” Sagde han, smilende. Han så lidt på hende, granskede hende. Han ville prøve at gætte sig til hende alder. Sådan som hun så ud lige der, valgte han at skyde på en femten-seksten år, men det kunne jo sagtens være hun var ældre end det. Dog var han næsten helt sikker på at hun ikke var yngre. Han ville i hvert fald blive lidt chorkeret, hvis det viste sig hun måske kun var fjorten.

//Det er okay. :] //

Alexia så på ham med et lille smil. Hans wow, fik hende til de at smile endnu mere. ”Jeg er en pige med mange farver i livet, men ja, blå er også den jeg oftes har, mest for at fortælle at jeg er en ravelclaw pige, at jeg er en smule klog,” sagde hun og lagde på en måde hovedet på hans skulder.
Han elskede sikkert blå lige så højt som hun gjorde, eller det håbede hun da på. For blå var sådan en flot farve, man så den altid på himlen, lyseblå og mørke blå, vandet var blåt eller grønligt blåt, men det var det sammen for hende.
Da han sagde sin alder, kiggede hun op på ham, nede fra hans skulder. ”Så må du jo kende James Jonathan, han er også sytten, bare på Ravelclaw,” sagde hun så og smilte svagt. ”Men jeg er femten, og bliver seksten i år,” sagde hun og grinte en lille smule. ”Min dag er en af de bedste dage i mit liv..” mumlede hun svagt for sig selv, nok til at han kunne høre det. Men denne gang var hun ligeglad, for hun vidste hun havde mumlede det, og det var sandt. Hun havde mødt en super sød, super lækker og super charmende fyr, som nok var sytten men det var jo ligemeget… ligemeget for hende.

//Der er stor chance for at Gavin ved hvem han er, men ikke kender ham...^^'//

Gavin så lidt på hende, og smilte. Hun virkede nu ret så sød egentlig, og hun kunne også lide blå. Det var han ret godt tilfreds med, altså at hun kunne lide blå. ”Kun er smule?” Spurgte han, med en drilsk undertone. Han smilte skævt, imens hans blik hvilede på hende. Hun virkede nu ellers klog nok faktisk, så han undrede sig lidt over hvorfor hun sagde, at hende blå hår var til for at vise, at hun var en smule klog.
Han kunne ikke lade vær med at smile lidt mere, da hun lagde hovedet sådan halvt på hans skulder. Det gjorde ham egentlig ikke noget, da han faktisk bare syntes det var sådan lidt hyggeligt, på en eller anden måde. Så kunne det godt være det var helt hen i været at han syntes det, men det gjorde han altså.
Han tænkte lidt over om han kendte en James Jonathan.. Og nu han sådan tænkte over det, så gjorde han det faktisk. Eller han kendte ham ikke ligefrem, men han vidste i hvert fald hvem han var. ”Ja.. Ham ved jeg godt hvem er.” sagde han og nikkede let. Det rolige smil hang stadig ved hans læber. ”Jeg burde måske også være mere præcis så, og sige at jeg snart blive atten.” sagde han og træk let på skuldrene. Dog lidt forsigtigt, da hendes hoved jo hvilede på den ene. Han mente egentlig ikke rigtig at det betød noget at han snart blev atten, men da hun havde sagt at hun snart blev seksten, tænkte han at han lige så godt kunne sige, at han snart blev atten.
Han så lidt ned mod hende, og smilte mildt, da hun mumlede det med en af de bedste dage i hendes liv. Han kommenterede ikke på det, men han havde godt hørt det. Og han var egentlig glad for at hun havde det sådan. Fordi Gavin var også ret glad for at have mødt hende.

//Jear. ^^ //

Alexia trak vejret dybt, hun nød hans energi, hun følte hun kunne mærke den gennem hans skulder. ”Ja~” sagde hun og tog den hånd der var længste væk fra ham, om hans overvej, som om hun ville sove opad ham. ”Jeg fik en hjælpelærer eller hvad man kalder det, på mit andet år, jeg var forfærdeligt dumt i et fag,” sagde hun med en lille søvnig tone.
Hun trak roligt benene ind under sig, så hun sad mere eller mindre opad ham, hun holdte i hans ærme, som om han skulle stikke af, løbe sin vej væk fra hende. Hun så op på ham, da han snakkede ”Sødt,” sagde som en kommentar til at han godt vidste hvem han var. ”Atten år… så er du jo gamle,” sagde hun i en lille drilsk tone. ”Men gamle drenge er jo også de flotteste,” sagde hun kort efter.
Hun kiggede hen mod døren, hvor folk var gået ind mod storsalen, for at snakke og larme. Hendes smil forsvandt langsomt.
”Har du nogen kæreste?” spurgte hun så, og gemte blikket ind mod hans skulder. Hun fandt spørgsmål dumt og pinligt. For det var jo ikke noget man bare spurgte om, det var normalt ikke noget man hørte Alexia spørger om. Men hun følte sådan en trang til at spørge ham, for måske. Måske var hun blevet lun på ham?

Gavin så lidt ned på hende, og smilte. Hun var utrolig sød, og han havde haft ret i at hun var meget nede på jorden. Bortset fra at det virkede lidt syret at hun normalt havde blåt hår, så var hun nu en ret sød person. Og at hun oftest havde blot hår, gjorde ham nu heller ikke noget. Blå var jo alligevel en så utrolig flot farve.
Han rynkede brynene en smule og så sådan halvt ned på hende. ”Hvilket fag dog?” spurgte han nysgerrigt. På en eller anden måde, håbede han lidt på, at det var et af de fag som han var god til. Bare så de lå lidt mere på lige fod, fordi Gavin ikke ligefrem var et geni.
Han lagde langsomt sin ene arm omkring hende, for ligesom at holde hende lidt oppe, og så fordi han vidste han ville komme til at sidde lidt bedre af det. Hvilket han sørme også gjorde. Han sad faktisk ret godt, nu hvor hans ene arm, lå omkring hende.
Han grinte kort, og da han stoppede, havde han bare et smil over sine læber. ”Ja, jeg er vist ved at blive gammel. Men som du selv sagde.. De gamle drenge er jo de flotteste..” sagde han lettere drilsk. Han havde bare valgt at spille med, fordi han egentlig syntes det var lidt sjovt det hun havde sagt.
Han rynkede brynene igen, og så lidt frem for sig, da hun spurgte ham om han havde en kæreste. Det var et underligt spørgsmål, men af en eller anden grund gjorde det ham ikke noget, at hun havde spurgt. ”Nej, jeg er lige så single som man kan være.. Hvad med dig?” Sagde han. Nu da hun vidste at han var single, mente han også at han skulle vide om hun var single. Og han var faktisk også ret nysgerrig efter at finde ud af det.

Alexia trak vejret dybt ind, og så blot op på ham. Hendes blik var kun rettet mod ham, sammen med hendes tanker. ”Tjah… Hvilke fag var det..” sagde hun og blinkede få gange. ”Jeg mener vidst det var besværgelser, jeg er bedre til botanik,” sagde hun så og strakte halsen, så hendes blik var ind mod hans hals.
Hun smilte svagt da hun kunne mærke hans arm om hende. Jeg må altså være i himlen… tænkte hun kort for sig selv, og tog den frie hånd hen mod hans hånd, der var omme hende, hun tog svagt i den. Hun sad som kryds, men hun sad godt, men alligevel, byttede hun om på sine hænder, så hendes arm tættest på ham, var om hans arm, og den ved hans arm om hende, holdte let i hans hånd.
"Pas på alle rynkerne, de kommer hurtigt har jeg hørt,” sagde hun drilsk og stadig havde begravet blikke ind til hans hals.
”Men med eller uden rynker ville du sikkert være flot,” sagde hun lavt. Og kunne mærken rødmen over sine kinder igen, heldigvis kunne han ikke se det denne gang, nok mærke det, da hendes næsetip var der til at holde munden væk fra hans hals.
”Dejligt… Dejligt…” sagde hun og rykket let på hovedet. ”Jeg nok lige så meget single som du er, bort set fra når jeg er fuld..~” sagde hun så. Måske var det en idé at fortælle en person, at man næsten har sex med sin bedsteven, når maner fuld. Men alligevel har de aldrig sex, kun uheld der næsten føre til det.

Gavin ventede roligt på at hun snakkede, og da det endelig kom, sukkede han lettet. Han var egentlig ret glad for at det var besværgelser hun havde været dårlig til, da han altid havde været sådan okay til det fag. Ikke sådan genial, men bare sådan okay. ”Så du kan godt lide dyr? spurgte han nysgerrigt, og så sådan halvt ned på hende.
Han så lidt hen mod deres hænder, da hun tog fat i hans. Han følte sig ret godt tilpas lige nu. I selskab med en sød, og ret køn pige. Det kunne da ikke blive specielt meget bedre, kunne det? Han rystede lidt på hovedet, som et svar til sig selv.
Han ustødte endnu et lille grin, da hun sagde det næste. ”Tak for advarslen,” sagde han roligt, og smilte let. Han så lidt frem for sig, og kunne ikke lade vær med at smile lidt bredere, fordi der faktisk næsten var helt tomt i indgangshallen nu.
”Nu gør du mig jo helt forlegen..” sagde han lidt drilsk. Han blev dog også lidt forlegen over det, eller bare sådan lidt smigret, da hun sagde det. Han var ikke vant til at få en kommentar som den hun lige havde givet ham. Han lagde faktisk slet ikke mærke til at hun rødmede, da han var travlt optaget af ikke selv at rødme lidt.
”Det lyder godt! sagde han smilende. Faktisk var han ret glad for at hun var single. ”Hov vent.. Hvad mener du med bort set fra, når du er fuld?” spurgte han så undrende. Han rynkede brynene en anelse, og overvejede lidt hvad hun dog mente med det. Hvordan kunne man være single når man var ædru, men knap så meget single når man var fuld? Det undrede ham en del.

Alexia grinte svagt da han sukkede. ”Tks,” udstød hun selv. Hun løftede hovedet væk fra ham, da hun spurgte om hun kunne lide dyr. ”Eh… Botanik er med planter?” sagde hun og begyndte at smile stort. ”Hvor er du… ikke særlig kvik på det område,” hun lagde igen hovedet på has skulder.
Hun kunne ikke lade vær med at smile da han takkede hen for advarslen. ”Så lidt,” sagde hun stille. Hun kiggede ud, det tomme rum. De var de eneste mennesker der lige nu. Ingen andre kunne forstyrre dem. Ingen kunne lytte til deres samtale.
”Så du har følser,” sagde hun drilsk og trak let i hans ærme. Hun gabte let, og lukkede sine øjne i. Hun lyttede til hans hjerte banken, fra hans skulder af, det burde være umuligt, men hun fandt nok bare en puls, som bankede.
Hun åbnede øjnene og så på ham, da han sagde det lød godt, ”Hvorfor er det goodt?~” spurgte hun så og hævede det ene bryn. Hun rettede sig rigtigt op, og tog hans arm om hende, væk fra bag om hende, og ned foran, så hun holdte den på hendes skød. ”Okay. Nu må du ikke blive sur,” sagde hun og trak vejret dybt. ”Når James og jeg drikker.. Så bliver vi fulde og… en af gangene havde jeg .. ehm…” sagde hun, og tog begge hænder fri, for at finde ud af hvordan hun skulle sige det. ”Suttet hans… Og han har..givet mig…” sagde hun og lukket munden, og pustede kinderne lidt op. Og pustede ud igen.
”Vi ville ikke droppe vores venskab fordi vi gør sådan noget når vi er fulde, men jeg ville så heller ikke have vi kommer sammen, for ja..” sagde hun og rettet blikket ned på hans hånd. Hun var ikke ligefrem stolt over at fortælle det, da hende og James burde være de eneste der vidste det.

Gavin rødmede nu for alvor, hvilket faktisk sjældent skete. Han så nervøst ned mod sine ben, og bed sig en anelse i læben. ”Nårh.. Ja.” Sagde han og så lidt op mod hende. Hans rødmen havde efterhånden fortaget sig, men dog var der stadig et svagt lyserødt, nærmest skær, at se. ”Nej.. Jeg har aldrig rigtig fuldt med i botanik, da jeg tja.. Ikke er så god til det. Og jeg er heller ikke så god til dyr, så blander det altid sammen,” sagde han med et nervøst smil over sine læber. Han følte sig virkelig dum lige nu.
”Ja.. Det har jeg faktisk,” sagde han lidt grinene. Han havde nærmest allerede glemt sin dumme lille fejl, hvilket var ret dejligt. Han tænkte faktisk ikke ligefrem over, at hun rev lidt i hans ærme. Han kunne faktisk slet ikke mærke det.
Gavin så hurtigt ned igen, og bed sig igen i læben. Han burde bare have holdt sin mund der. Nu virkede det bare som om han var en eller anden ting, der bare var mega forelsket i hende, eller sådan noget. ”Eh.. Det ved jeg faktisk ikke helt,” sagde han og så op på hende, med et skævt smil. Han prøvede virkelig at lade som ingenting, men han havde lige begået to ’fejl’, på ret kort tid.
Han rynkede brynene en anelse, og lyttede til det hun sagde. Han fandt det faktisk lidt absurd at hendes bedsteven og hende kunne komme til at hygge sig lidt for meget når de var fulde. Selvfølgelig var det ikke deres skyld som sådan, for de var jo fulde. Men alligevel virkede det altså bare lidt absurd. ”Hm..” Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige til det. Han syntes ikke at han bare kunne sige okay. Det ville lyde sådan lidt underligt.

Alexia kiggede på ham. Hans forklaring på hvorfor han troede det var det omvendte. Hun nikkede svagt og smilte kærligt. ”Det kan jo ske for hvem som helst, ingen er lige gode til alt,” sagde hun sødt og venligt. Hun fandt det virkelig sødt at han var sådan med de tog fag..
Hun kiggede på ham på da han snakkede. Hun smilte svagt, ”Der må vel være en grund, måske?” sagde hun kort efter, og rettet blikket ned. ”På en måde kan jeg godt lide di~” hun stoppede sig selv, og kiggede på ham. Da han sagde sit hm, flovt hun sig virkelig flov. ”Undskyld, jeg ved det virker virkelig sært at man hygger sig med sin bedsteven, men på hvis man ser på den lyse siden, er jeg stadig jumfru, og… man kan vel sige, jo mindre man ved, jo mindre ondt gør det, lige ind til det kommer frem..” sagde hun med et tungt suk bag efter.
”Jeg har aldrig sagt det til nogen før… og det andet jeg vil sige.. det var at jeg måske.. godt… muligvis kan …” hun kunne ikke sige det nu. ”Ej, hvor er jeg bare dum!” sagde hun og trak benene op til sig, så hun lagde hovedet ned i det. ”Det er utroligt svært at sige man kan lide en…” sagde hun mumlende ned i knæene på sig selv, om han kunne hører det, vidste hun ikke.

//Sorry det korte svar..:(//

Gavin så lidt på hende, og smilte mere roligt nu. Han var glad for at hun ikke syntes han var helt dum, fordi han blandede de to ting sammen. ”Det kan det vel..” sagde han og træk lidt på skuldrene, dog bare sådan en lille smule.
Han så sådan halvt på hende, og smilte en anelse. Af en eller anden grund, blev tanken om at hun var smuk, ved med at poppe op i hans hoved. Selvom han prøvede at skubbe den væk, kunne han bare ikke rigtig.
”Tja.. Det må der vel egentlig..” Sagde han langsomt. Han ville gerne sige grunden, men han kunne ikke rigtig få sig selv til det. Han ville bare komme til at føle sig så dum, ved at sige det.
Han lagde hovedet let på skrå og så på hende. ”Du kan godt lide hvad?” spurgte han. Han var næsten sikker på at hun var ved at sige dig, men han ville gerne være helt sikker først. Han havde jo ikke lyst til at sige, at han også godt kunne lide hende, hvis det så viste sig at hun havde talt om noget helt andet, end ham.
Han lyttede til det hun sagde, og kunne på en eller anden måde godt se hvad hun mente. Han fandt det dog stadig lidt absurd, men sådan var det jo bare. ”Jeg tror det er godt nok at du siger det. Selvom det også må føles ret underligt at fortælle det til mig..” Sagde han. Han havde lagt hovedet lidt på skrå, da hun begyndte at sige noget om endnu en ting hun ville fortælle ham og sådan noget.
Han lagde hurtigt sin frie hånd på hendes skulder, og så halv bekymret på hende. ”Nej, du er da ikke dum!” sagde han hurtigt efter hun havde sagt det. Sådan skulle hun da ikke sidde og sige om sig selv, når det langt fra var sandt. Han fik slet ikke fat i hvad det var hun mumlede.

//Det går nok. :3 //

Alexia svarede ikke. Hun så igen, blot på ham. Hun kiggede så ned, men hovedet var stadig rettet mod ham. Hun sagde ikke noget, gjorde ikke noget, før han spurgte om hvad det var hun godt kunne lide, ”Hvis jeg sagde dig, hvad ville du så svare mig?” spurgte med en lidt nervøs tone. Han kunne jo svare hvad som helst.. Nej, ad, ja, eh, klamt… alt var muligt at svare..
Hun rettede blikket op på ham. ”Så lad vær med at være så… charmende,” sagde hun og skubbede let til ham.
Hun så på ham, da han næsten bare flippede ud over hun sagde hun var dum. Hun så lidt sært på ham. ”Det er noget man siger, hvis man dummer sig, eller noget?” sagde hun og så til siden, et smil kom på hendes læber. ”Tænkt… Der er helt tomt her, og vi sidder blot på gulvet, på grund af mig.. Vi kunne gøre noget andet..” sagde hun og så på ham. ”Kan du danse en sjæller?” spurgte hun så, og blinkede kort.

//Fuuuck… det blev kort… :’(//

Gavin så på hende, med et lidt tænkende blik. Han undrede sig over, hvad det dog var hun kunne lide. Han smilte da en anelse, men det var faktisk ikke så meget, da han var i fuld gang med at tænke over, om det var ham hun kunne lide, eller hvad det var.
Han bed sig let i læben, og så på hende, med et mere nervøst blik denne gang.”Jeg ville intet kunne sige. Jeg ville blot være lettet, og tom for ord..” sagde han langsomt og blidt. Ordene var ikke gennemtænkt, de kom bare til at lyde sådan, hvilket han egentlig ikke brød sig specielt meget om.
Han kom med et kort grin, da hun skubbede til ham. ”Og hvordan skal jeg lade vær med det?” spurgte han, og så smilende på ham.
”Ja, det er det vel.. Men man bør alligevel ikke sige det..” sagde han og så lidt på hende. Måske sagde han det mest fordi det var hende. Når man ikke var dum, skulle man ikke sige sådan noget. Og Alexia var i hans øjne, ikke dum.
Han nikkede bare, i stedet for rigtig at sige noget til det hun sagde. Hun havde ret i at der var tomt, men han vidste ikke om han ville lave noget andet. Han hyggede sig nemlig. Han så lidt spørgende på hende, da hun spurgte ham, om han kunne danse en sjæler. ”Eh.. Sådan lidt. Hvorfor?” spurgte han undrende.


//Det er okay. :i //

Alexia smilte svagt til ham. Hun vendte kroppen mod ham, så hun kunne se ham mere tydeligt. Hun fik en smule varme i kinderne. "Hvor er det sødt, tror jeg.." sagde hun og lavet et lidt undrende tænkende blik. "Hvordan lettet, hvis jeg sagde jeg kunne lide dig?" spurgte hun, men det var lidt det hun troede. At han kunne lide hende, og det virkede vel sådan lidt.
Hun lagde hovedet mod hans skulder. "Bare lad vær med at være så gode charmende!" sagde hun og løftede hovedet. Hun så på ham, med et letter genert blik. Stille og roligt rykket hun hovedet mod hans kind. Et lille kys kom på hans kinde. Hun rykket hovedet væk igen, og holdte sig for munde, i mens hun stadig så på ham.
Hun nikkede lettere på hovedet, hun forstod det godt, det ville nok være bedst at holde mund med sådan noget. Men på en måde, bad han selv om at vide hvad der skete. Hun kiggede ned på deres hænder.
Hun holdte endnu i hans hånd, hun nussede lidt hans overflade med hendes tommelfinger. Hun følte at hun havde en lille hånd ved siden af has, men alligevel var det rart, at hun havde fået lov at holde i hans hånd. Hun så op på ham. "Fordi en sjæler er sådan en romantisk dans, og du er den eneste jeg ville danse med, til sådan en sang," sagde hun. Det sidste sagde hun på en lidt tøvede måde, for hun fandt det pinligt at sige sådan noget. Jeg plager da ikke være så nervøs over en dreng, slet ikke når jeg er forelsket, der er jeg normalt meget...meget mere frisk og åben?? tænkte hun svagt for sig selv.

Gavin smilte lidt nervøst til hende, da han faktisk følte sig en smule dum lige nu. Han var ikke så god til sådan noget her. Det der med at håndterer kærlighed og sådan noget. Han blev altid lidt nervøs, selvom han virkelig prøvede at slappe af. ”Som i lettet, fordi jeg eh... Også kan lide dig.” sagde han lidt tøvende. Han var glad for at få det sagt, selvom det også var sådan lidt underligt.
Han kunne ret godt lide, når hun havde hovedet hvilende på hans skulder. Han følte sig knap så anspændt så, og han følte sig bare ret godt tilpas sådan. ”Jeg vil prøve..” sagde han, med en svag, drilsk undertone. Han vidste ikke helt hvad han ellers skulle have sagt, da han lige nu tænkte på noget lidt andet, end lige det.
Han så lidt ned mod deres hænder, da hun nussede overfladen af hans hånd. Egentlig var det rart. Det var behageligt fordi han følte han havde en hos sig. På en anden måde end med hans familie og venner. Det gav ham sådan en anderledes følelse, svær at beskrive.
Gavin så lidt på hende, da hun snakkede om sjæleren. Faktisk fik det sidste ham til at mærke lidt varme i kinderne. Han vidste der var kommet en svag lyserød glød, men han prøvede nu bare at lade som ingenting. Hun behøvede jo ikke at se det. ”Jeg vil da meget gerne danse en sjæler med dig..” sagde han langsomt. Han rystede tungt på hovedet, da han godt kunne høre hvor dumt det egentlig lød. Han fik det til at lyde som om hun havde budt ham op til dans, hvilket hun jo ikke ligefrem havde.

Alexia smilte svagt til ham, da han sagde han også kunne lide hene. Hun fik igen igen igen røde kinder, og lagde panden på hans skulder. "Deejliiigt," sagde hun på en langtrykken måde. For ja, for hun blev helt 'Iiiii' agtig over det.
Hun nussede endnu hans hånd overflade roligt, og rettet blikket ned på deres hænder. Hvor lille hendes hånd virkede ved siden af hans, fik hende til at smile. Og han kommentar om hans charme, fik et svagt grin frem. "Pas på du ike slår dig så," sagde hun så. Hun udstøde et svagt suk, og undlod at kigge på ham, men bare på deres hænder. "Du må jo næsten have en flok piger efter dig, for du er jo så skøn," sagde hun og så ud af øjenkroven, hun kunne se opad hans hage og kind til hans ene øje.
Hun ventede kort på hans svar om en sjæler, for så ville hun virkelig føle at hun dansede på en lyserød sky, med en prins. Hun fik et lille genert smil på læberne, da hun hørte hvad han sagde, og at hun kunne mærke han rystede på sit hoved. Hun løftede hovedet og, og rejset sig op, hun holdte endnu i hans hånd, hun smilte svagt. Hun bukkede svagt som en lille danse mus, der var blivet budt op til dans. Hun tog med sin frie hånd, og kørte håret bag om øret.
"Jeg glæder mig allerede," sagde hun så. Og Trak svagligt i hans hånd, hun havde fødder peget lidt mod hinanden, man kunne tydeligt se at hun var genert, i sær i hans nervær.