Hemmeligheder er altid Hemmelig her - Gavin Moore

Sted: Fornødenhedsrummet
Tid: 23:56
Omgivelser: ikke noget særligt
Vejr: Skyfri, en klar fuldmåne med stjerneklare stjerner om sig.

Inden bag de store lukkede døre, på et af de øverste etager på den berømte skole Hogwarts, stod en pige med Gryffindor rødt hår. Hun stod i nat, nogle lange løse natbukser, himmelblå med nogle terner tynde striber i nogle forskellige farver, og en sort top, samt nogle sutsko. Hendes hår var sat i lave rottehaler.
Ikke alle kendte historien om rummet der kom til dem der havde mest brug for det, men det gjorde denne lille rødhåret pige, hun havde længe drømt om at se rummet. Hun stod på midten af gangen, med hænderne på hofterne, og sin tryllestav.
Sted: Fornødenhedsrummet
Tid: 23:56
Omgivelser: ikke noget særligt
Vejr: Skyfri, en klar fuldmåne med stjerneklare stjerner om sig.

Inden bag de store lukkede døre, på et af de øverste etager på den berømte skole Hogwarts, stod en pige med Gryffindor rødt hår. Hun stod i nat, nogle lange løse natbukser, himmelblå med nogle terner tynde striber i nogle forskellige farver, og en sort top, samt nogle sutsko. Hendes hår var sat i lave rottehaler.
Sted: Fornødenhedsrummet
Tid: 23:56
Omgivelser: ikke noget særligt
Vejr: Skyfri, en klar fuldmåne med stjerneklare stjerner om sig.

Inden bag de store lukkede døre, på et af de øverste etager på den berømte skole Hogwarts, stod en pige med Gryffindor rødt hår. Hun stod i nat, nogle lange løse natbukser, himmelblå med nogle terner tynde striber i nogle forskellige farver, og en sort top, samt nogle sutsko. Hendes hår var sat i lave rottehaler.
Ikke alle kendte historien om rummet der kom til dem der havde mest brug for det, men det gjorde denne lille rødhåret pige, hun havde længe drømt om at se rummet. Hun stod på midten af gangen, med hænderne på hofterne, og sin tryllestav i højre hånd.
"Gad vide?" sagde hun spørgende til sig selv. Pigens navn var som ikke andet Alexia, folk så hende normalt som hende med det blå hår, men efter hun havde fået sin kæreste Gavin Moore, ville hun havde rødt hår, mens hendes blåøjne, blev lidt mærkere af hendes hårfarve.
Dog vidste hun godt at det var forbudt at være ude på gangene midt om natten, men det var på det eneste tidspunkt hun kunne tænkte i fred...

Den mørkhårede, tidligere omtalte dreng, Gavin Moore kom gående hen af gangen, mod det sted hvor døren til fornødenhedsrummet ville komme frem, hvis blot man manglede et sted at gå hen, en ting at finde. Man skulle bare ønske det nok, og så skulle døren nok dukke op. Gavin selv havde været derinde omkring syv gange eller sådan noget. Det var på hans fjerde år, at han fandt ud af hvordan man kom derind, men han havde vidst det fandet et godt stykke tid inden, da hans søskende før havde snakket om det. Der var bare ingen af dem, der havde gidet fortælle ham hvordan han skulle komme derind. Det skulle han selv finde ud af.
Gavin listede afsted, da han jo egentlig ikke måtte være på gangene på denne tid. Han var dog også så heldig, at hans skridt ikke kunne høres. Både fordi han ikke bare sko, men kun nogle sorte strømper, men også fordi han jo netop listede.
Udover de sorte strømper, havde Gavin et par løse jogging-bukser på, samt en grøn t-shirt. Hans hår sad bare sådan lidt hulter til bulter, da han ikke havde noget voks i, hvilket ikke var helt normalt. De fleste var jo vant til at hans hår faktisk var fyldt med det.
En lavmælt stemme længere nede af gangen, fik ham til at stoppe op. Der var en anden, der hvor han skulle hen. Han bandede for sig selv, inde i hovedet, inden han langsomt gik videre. Så længe det ikke var en lære, kunne han vel lige så godt give sig selv til kende? Det var i hvert fald lettere end at vente på at personen ville gå ind gennem dørene, til fornødenhedsrummet.
Han knugede sin stav i venstre hånd, da han havde taget den med, hvis nu han skulle støde på nogen eller noget, der kunne få ham i problemer. Og så kunne han også bare bedst lide at have den med sig. Den gav ham en følelse af at være i sikkerhed, selvom han selvfølgelig var i sikkerhed, inde for Hogwarts mure.

Alexia så undrende på muren. Et svagt suk faldt fra hendes læber, da hun efterhånden var ved at opgive sit mål om at se fornødenhedsrummet. Hun tral sin stav og sagde "Lumus...", lysbesværgelsen, kom til hendes stav, hun holdte den i hovedhøjte, men langt kørte hun den ned, så billederne ikke skulle brokke sig over hende.
Alexia følte at nogen var i nærheden, hun valgt at slukke sin stav, og gik hen mod vægen, uden billedr. Hun fulgte væggen, inden til hun var nær personen. Hun holdte været, så hun kunne høre en andens vejtrtrækning. Hun vidste hvor langt væk personen sådan cirka var.
Hun listede hen til personen, sat sin tryllestav mod brystet på personen.
"Hvem der?" spurgte hun stille og virkede en smule nervøs.

Gavin så sig lidt omkring igen, inden han begyndte at gå igen. Han nåede dog ikke langt, fordi lyset fra den anden persons tryllestav kom frem længere nede. Han så ikke rigtig hvem det var, da han havde travlt med at komme helt til væggen, så personen ikke oplyste ham, med staven. Men med det samme lyset forsvandt, trådte han ud midt på gangen igen, men han gik dog ikke ned mod stedet, hvor han ville kunne komme ind i fornødenhedsrummet.
Han var lidt uopmærksom i for lang tid, og på grund af det, reagerede han nu på at han kunne mærke en stav mod sit bryst. Han bed sig kort i læben, og tog et fastere greb omkring sin egen stav, som han jo stadig bar i hånden.
Han kunne tydeligt genkende stemmen, trods det bare var en lavmælt, lidt nervøs hvisken. ”Alexia?” spurgte han lavt, og kneb øjnene lidt sammen for bedre at kunne se. Han var næsten sikker på at det var hende, men selvfølgelig kunne han ikke være helt sikker. Det kunne i princippet være en hvilken som helst pige.

Alexia følte en svag genkendelse af person. Men det var hun ikke helst sikke på. Hun havde listet sig mod personen, og staven sad endnu i brystet på personen. Hun lagde den anden hånd mod personens skulder, da hun hørte en stemme. Hun genkendte stemme, og han gjorde også. Hun smilte glad, selvom han ikke kunne se det, hun fjerde staven fra Gavins bryst, og valgte at kramme ham.
"Hej skønne," sagde hun så, og nussede sin næse mod hans. Hun trådte så lidt væk fra ham, og sagde igen Lumus, hun holdte staven mod sit bryst. Dog undre hun sig igen over en ting...
"Hvad laver du her?" spurgte hun mistænkeligt, og så ligeså mistænkteligt på ham, som hun lød.
Kendte han til fornødenhedsrummmet, det gjorde han sikkert, men havde han så været der inde, eller hvad. Så mamge sære spørgsmål, som kunne være ligemeget, ville ikke lade hendes tankegang være.

Gavin lod blikket løbe lidt op og ned af gangen, bare for at sikre sig, at der ikke kom nogen. Han ville nødig fanges i at vandre rundt på gangene om natten, og så med en pige. Det kunne jo umuligt ende godt så.
Da han mærkede hun omfavnede ham, indåndede han hendes efterhånden ret så velkendte duft, og sukkede lavt. Sukket var afslappet, og viste bare at han slappede af igen, efter før hvor han havde været ret anspændt, fordi han ikke vidste hvem der dog havde rettet en stav mod ham. Men nu hvor han vidste det var hende, var han egentlig ret ligeglad. Han kyssede hende kort på kinden, inden han træk sig lidt væk fra hende igen, og blot så på hende.
Han overvejede lidt hvordan han dog skulle forklare hvad han lavede der. Fordi faktisk lavede han ikke noget bestemt som sådan, han ville jo bare gerne ind i fornødenhedsrummet, fordi han ikke kunne sove, og derfor havde trængt til en gå tur. ”Jeg skal ind i fornødenhedsrummet..” sagde han lidt henkastet, og træk på skuldrene. Dog fik han kort efter et mere spørgende blik, og han lagde hovedet lidt på skrå. ”Og dig?” spurgte han så.

Alexia trak vejret spændt, og tog sig let til kinden, hun blev helt varm inden i, for hver gang han gjorde det, selv når han rørte ved hende. Hunholdte stramt om sin tryllestav, hun rettet blikket mod hans bryst.
"Kan du set noget anderleds ved mig?" spurgte hun så, og tog med sin frie hånd hen til sine rottehale i venstre side.
Alexia løftede staven lidt så hun kunne se hans øjne klart, og ligeså han kunne med hendes. Alexia så sært på ham, da han fortalte hende det. Det havde han? Måske kunne han været hendes bilet der ind, men hvordan skulle hun sige hun aldrig havde været der inden, men side sit tredje år, havde hun prøvet at finde løsningen på det.
"[color=cyan]Ehm... Jeg prøver at finde ud af hvordan jeg kan komme der ind..[color]" sagde hun tøvende og så ned. En smule flov var hun over det. Dog kom hun til at tænke over noget andet... Han havde et år tilbage af skolen, hvad skete der så når han gik ud? Stoppede deres forhold så, eller hvad skete der for dem??

Gavin så lidt nærmere på hende, da hun spurgte om han kunne se noget anderledes. Og da lyset fra staven ramte hendes ansigt, kunne han tydeligt se forandringen ved hende. Et smil bredte sig over han læber. ”Dit har er rødt og ikke brunt.” sagde han mildt og tog fat i en lille tot hår, fra hendes ene rottehale. ”Det klær’ dig.” sagde han lidt efter, men et charmerende smil. Han løj ikke. Det klædte hende virkelig. Hun kunne åbenbart bære ret mange farve. I hvert fald flere end han i første omgang havde troet.
Han så lidt over mod det sted hvor døren ville komme frem, og så tilbage til hende igen lidt efter. ”Så du har ikke været derinde før?” spurgte han med let undren i stemmen. Han burde egentlig kunne forstå det, for det var jo bestemt ikke let at finde det første gang man prøvede. Eller de første par gange efter. Men efterhånden som han havde set rummet, sådan halv mange gange, havde han nu godt styr på at komme derind. Mente han da i hvert fald selv.

Alexia smilte svagt da han opdagede det. "Nemlig, mor her kan det med farver," sagde hun på en meget sej måde, vil hun da mene. Hun smilte mere da han tog noget af hendes hår for at se nærmere på det. Da hun opdagede hans charmende smil, smilte hun genert. Og så ned. Hun elskede det smil, hun blev helt bange for at se på ham igen.
Hun så ned på sine fødder, for at finde sit mod igen. Nu hvor han snakkede igen, så hun op.
"Nej? Jeg har prøvet i snart to år?" sagde hun en anelse flov.. Hun så hen mod væggen, som han selv så på. "Men tak fordi du gad komme sammen med mig," sagde hun. Hun tænkte ikke over hun fik sagt 'gad', som i datid. Hun bed sig selv i læben og gik igang med at tænke over en løsning til den dumme dør!

”Tja.. Det kan ses.” sagde han og smilede skævt til hende. Han slap roligt totten igen, efter at havde set godt og grundigt på den, gransket farven, og så være blevet enig med sig selv om, at den røde farve pæn. Og så stod den jo også ret godt til Alexia.
Han så på hende, og kunne ikke lade vær med at smile lidt bredere. ”Det er altså heller ikke lige til. Jeg fandt det mest af alt ved et tilfælde første gang.” sagde han og træk lidt på skuldrene.
Men jeg kan da....” han stoppede midt i sætningen og så undrende på hende. Det hun sagde, havde virket lidt forvirrende, fordi hun fik det til at lyde som om de ikke længere var sammen. ”Undskyld, det forstår jeg ikke helt?” sagde han. Hans stemme viste tydeligt hvor forvirret han var, og hvis man så på ham, lignede han også mest af alt et stort spørgsmålstegn.

//Sorry jeg glemte en farve. xD//

Alexia smilte svagt. Han ku li det! Hun så dog stadig ned. Hun var flov, flov over sin flovhed.. Eh.. Hun bed sig roligt i læben. "Hmm.. Måske kunne du vise mig vej der ind?" spurgte hun så og så svagt ned, efter hun havde set der hen. Hun forstod ikke hvad han mente, så hun kiggede op på ham.. "Had mener du?" spurgte hun forvirret og så skævt på ham.
Hvad havde hun sagt, som hun ikke selv kunne huske, og forstod han ikke. Hvad mon det kunne være?

//Hah.. Det går nok. x3 //

Gavin så lidt rundt, igen for at sikre sig at der ikke kom nogen listende mod dem. Men også denne gang endte hans blik mod hende igen, eftersom hun snakkede til ham. "Det kunne jeg da nok godt," sagde han lidt drilsk, som om han lige skulle overveje det inden. Selvom han nu gerne ville vise hende derind.
Han rynkede brynene lidt igen, fordi hun åbenbart ikke vidste hvad han snakkede om, hvilket virkelig undrede ham. Hun havde jo næsten lige sagt det. "Du sagde; 'Tak fordi du Gad at være min kæreste'. Som om vi ikke længere er sammen?" sagde han lidt tøvende og så på hende. Han var bange for at det var det hun mente. Det ville han vist ikke rigtig kunne klare.

Alexia så op på ham. Hun opdagede hans pjusket hår. Hun smilte svagt, det var sødt til ham tænkte hun. Hendes smil blev mere taknemlig, da han sagde det muligvi
s kkunne lade sig gøre. Hunså igen op på ham ham uden det mindste smil, det var et forelsket blik, men hun var også forelsket i ham, mens de kæreste.
Alexia så sært på ham. Hun kunne godt se hendes tale fejl. "Det var ikke det ord jeg ville have brugt, undskyld, jeg vil aldrig bare slog op med dig! Aldrig i livet!" sagde hun og krammede ham, i tilfældet han ville stikke af. Hun lagde hovedet på hans skylder, og var lige fær at tude over sin dummefejl.

Gavin så lidt mere nervøst på hende nu. Han var bange for at hun måske havde sagt det, fordi hun ville slå op med ham. Og det kunne han ret tydeligt mærke, at han ikke ville kunne bære. Han holdte for meget af hende, var for forelsket i hende, til at han ville kunne holde det ud.
Et lettet suk forlod hans læber, da hun sagde hun ikke ville slå op med ham. Han lagde sin arme omkring hende, for at gengælde hendes kram. ”Godt,” hviskede han roligt ind i hendes øre, imens han stadig holdte om hende.
Han var godt klar over det måske ikke var smart for dem at stå midt på gangen, om natten og kramme, men han havde brug for det lige nu. Så at det ikke var det smarteste, var han faktisk mere eller mindre ligeglad med.

Alexia sukkede svagt, da hun hørte hans lettelse. Hun ville næsten gøre alt for at han ikke skulle slå op med hende. Hun smilte svagt mens hendes tåre stille kom ned ad hendes kinder. Hun bed sig svagt i læben. ”Skal vi ikke gemme os, ingen nogen ser os pus?” spurgte hun svagt.
Hun slap roligt, og trådte et lille skridt tilbage fra ham. Hun så sig op. Hun så op på hans pjuskede hår. Hun tog hans hånd og trak ham ligeså roligt af sted, hen til der hvor døren ville komme frem. Hun vendte sig mod ham. Hun stod opad ham, så hendes næse nussede svagt hans. ”Du er vild fræk med det pjuskede hår, næsten lige før du tænder mig,” sagde hun en hviskende drillende måde.
Alexia slikkede svagt hans læber med sin tung, og smilte svagt.

Gavin så lidt på hendes ansigt, hvilket viste en tårer glide ned af hendes kind. Han løftede langsomt hånden og tørrede den var fra kinden, med sin tommelfinger.
Han smilte let, da hun spurgte ham og de skulle genne sig. ”Det lyder som en god plan,” hviskede han roligt til hende.
Han så på hende, da hun trådte lidt væk fra ham. Da hun tog hans hånd og træk ham med, gav han hendes hånd et let klem. Han stoppede op ved hende. Han så ind i hendes øjne, da hun vendte sig om og stillede sig op af ham, med hendes næse nussende mod hans. Det var en af de ting han godt kunne lide hun gjorde. Det var rart.
Et smil bredte sig over hans læber. Frækt og charmerende. ”Hvis du følger med mig skal jeg love dig at du bliver tændt! hviskede han ud gennem læberne.
Han førte hånden om bag hendes ryg og ned til hendes røv kort, inden han slap hende, greb fat i hendes hånd og så mod døren. ”Bare tænk på hvorfor du virkelig har brug for at komme derind. Så skal den nok dukke op, hvis det er vigtigt nok,” sagde han lavmælt, og så på væggen, hvor døren gerne skulle komme frem.

Alexia så op på ham, hendes øjne var klare, og et lille smil kom på hende læber, som hun roligt trak tilbage. Hun kørte sine hænder opad brystet på ham. Hun smilte drilsk da han sagde hun nok skulle blive tændt, hvis hun fulgte ham. "Du skal ikke fucke med mig i nat.." sagde hun roligt. "For der er større chance for du gør mig gravid..med mindre du har kondomer på dig..hehe" sagde hun stille og hviskende op til ham. Hun var dog seriøst omkring det.
Hun prøbede at se sig selv omme på røven, hvor hans hånd var. Hun smilte svagt.
Og så op mod døren.
Stille og roligt kom dem frem, som han snakkede. Hun så blot på ham, og åbnede stille døren, hun trak ham med, og døren lukkede bag dem. Hun slap roligt hans hånd, og gik ind mod midten.
"Wow," sagde hun og så op mod loftet.
Hun vidste ikke hvad hun kiggede efter, det var bare så, fantastisk at se.

Gavin betragtede Alexia med et smil om sine læber. Hun var altså smuk, så måtte folk sige hvad de ville, men i hans øjne var hun det. Han så ned på hendes hænder, da hun førte dem op af hans bryst. "Nå.... Så det skal jeg ikke hva'? Er du helt sikker?" sagde han. Hans toneleje var muligvis drilsk, men han var dog også seriøs omkring det, fordi emnet jo ikke bare lige var til at spøge med.
Han fulgte bare med hende ind, da hun holdte i hans hånd, og fik ham trukket med derind. Han lod blikket glide lidt rundt derinde, efter døren havde lukket sig i bag dem.
Han kunne ikke lade vær med at smile lidt over hendes reaktion. Rummet var da storslående ja, men efter han havde tilbragt halv mange dage derinde, selvfølgelig ikke i træk, havde han vænnet sig til rummet, og det virkede derfor ikke helt så storslået og fantastisk længere. Men alligevel var der stadig noget over det.

Alexia så op på Gavin, hun smilte drilsk, da han sagde det han sagde, om hun var sikker, hmm... Det var jo noget man kunne vel gøre ved det. "Vil du da gerne have vi gør det igen? For..hvis du er go' kan du gøre et forsød..." sagde hun roligt, hun så rundt i rummet.
Hun bed sig i underlæben, og vendte sig mod Gavin. Alexia tog sin stav med rundt om hans hals, så den lå ned ad hans ryg. Hun havde en lille drilsk plan.
"Du er så... Dejlig ved mig," sagde hun stille og kyssede ham blidt på halsen.