Samtale over bryggen - Nathan Grant

Sted: Time
Tid: 13:01
Omgivelser: Elever og professor
Vejr: Ligemeget, da de har eliksir.

Nede i kælderen, hvor man har eliksir, sad en folk sytten - atten årige, og skulle brygge en eliksir der kunne brige held. De stod omkring nogle forskellige border, fem ved et bord. Den korthåret Gryffindor elev, Karolina stod ved siden af Hufflepuff eleverne. Hun havde sin skole uniform på, som man skulle have.
Karolina stod med en bog i faven, hvor bryggen stod i. Hun elskede eliksir, det var et af de fag hun var bedst i, og det var hun ikke ene om, troede hun. Hun så omkring, om hendes kæreste eller hendes kæreste tvilling var tilstede, men ikke hvad hun kunne se, det undre hende. For hun ville gerne have sprugt Kashmir Jonathan om de skulle følges, men hun frygtede lidt at han ikke gad være i nærheden ad hende, da hun ikke havde set ham i nogen tid..
Da de fik af vide de skulle begynde at gå i gang, gik Karolina over til et bord, med nogle Hufflepuff elever. Hun smilte svagt, og så på dem. Muligvis en pinlig tavshed?....

//Ukreativ....//

Snakken nede i eliksir-lokalet var lavmælt og lidt anstrengt, måske på grund af læreren, eliksiren eller noget andet. Ved et af bordene var en flok Huffelpuff-elever samlet. De snakkede ikke rigtig sammen, da der ikke var nogen af dem der virkelig brød sig om eliksir, og så frygtede de jo også at få for meget skæld ud, hvis de nu kom til at snakke lidt for meget. Blandt huffepufferne var en høj, mørkblondt dreng, i klædt den sædvanlige skolekappe, som eleverne skulle gå med i timerne.
Nathan så lidt på sine venner, og sukkede lavt. Han var muligvis ikke perfekt til det med eliksirer, men modsat sine venner, kunne han faktisk ret godt lide det. Han fandt faget interessant.
Han vendte blikket mod en korthåret pige, der kom gående over til bordet. Han kunne godt genkende hende, men alligevel kunne han ikke helt sætte navn på hende, ikke lige nu i hvert fald. ”Og du er?” spurgte han venligt, og så lidt spørgende på hende. Han forstod ikke hvorfor hun var kommet over til lige netop dette bord, men det kunne vel også være lige meget. Hvis de skulle være en til i gruppen, ville det da også være fint nok. De ville da i hvert fald ikke dø af, at have en ny med, i den gruppe de ellers normalt arbejdede sammen i. Bestående af tre drenge, og så en enkelt pige.

Karolina tav da hun kiggede på drengene omkring bordet. Hun rettede så blikket ned med et svagt suk. Dog vendte hun blikket om, for at se om nogle af de andre borde havde en ekstra ledig plads, men nej. Hun vendte blikket på drengen drengen, der så på hende. Hun så lidt nervøs på ham, og rettede så blikket ned. Hun kiggede ned i bogen.
Hun tog vejret dybt, og pladre i bogen.. hvilken eliksir skule de brygge, det vidste hun ikke. Karolina bed sig let i læben, og tænkte. Da en stemme forhindre hende i at tænke, så hun igen op på drengen. "Karolina, og du er..." sagde hun, og kiggede på ham fra top til tå, for lige at finde ud af det. "Er du ikke Nathan?" spurgte hun så og smilte svagt.
Karolina kiggede igen ned på bogen. Fuck, hvad skulle man gøre, hun anede ikke hvilken side hun skulle lave, mon hun skulle spørger sin professor eller Nathan fra Hufflepuff?

Nathan så bare lidt ned i bogen, men dog ramte hans blik hende lidt efter. Han rynkede brynene en anelse, og så rundt på de andre, mest fordi han ikke havde lyst til at stå og stirre på hende. Men han gjorde det jo kun fordi han var nysgerrig, eftersom han ikke kendte hendes navn, men kun kunne genkende hende fra nogle tidligere timer og sådan.
Da hun svarede på hans spørgsmål, så han over mod hende, og smilte roligt. Han blev en smule overrasket da hun kunne huske hans navn. Det havde han ikke ligefrem forventet, men det kunne vel være lige meget, selvom det stadig undrede ham lidt. ”Jo, jeg er Nathan.” sagde han med et smil over sine læber. Han granskede hendes ansigt lidt, inden han så ned mod sin bog igen.
Da ingen af de andre omkring bordet sagde noget, så han lidt over mod hende igen, og der opdagede han at pigen, Karolina, ikke havde slået op på en side endnu. ”Det er side 170, og det er Felis Filicis(tror jeg nok den hedder), eliksiren der bringer held, som vi skal brygge.” sagde han lidt efter, og så mod hendes ansigt, i stedet for hendes bog.

Karolina så hen på drengen. Hun smilte svagt, hun fandt ham venlig. Dog så hun godt at han nogle gange kiggede. Hun bed sig svagt i unden læben, hvorfor, vidste hun dog ikke selv.
Karolina kiggede ned, og da han svarede på hendes spørgsmål, hvorfra hun havde ret, i hans navn altså. Hun nikkede svagt og smilte venligt. ”Går du ikke på kollegium med Austin Rain?” spurgte hun kort efter. Hun kiggede atter ned på den lukkede bog. Pokkers.. Da han sagde siden, slog hun op på siden. Hvorfor skulle de lave en ’flydende held’-drik. Man måtte jo ikke engang bruge på dem på skolen. Hvis man da lavede den forkert, kunne den dræbe alle.
”Hvorfor den eliksir? Hvorfor lave flydende held?” spurgte hun ham spørgende med et lille drilsk smil. Hun bed sig igen i læben, og så sig om. Ingen kæreste i syne, så kunne hun godt flirte lidt.


//Undskyld kortheden..)://