We are watching ~ Nathan Grant

Emne: We are watching ~ Nathan Grant Søn Jun 24, 2012 9:37 am

Tid: Tidligt på eftermiddagen, klokken er omkring 13-14.
Sted: Quidditch banen
Omgivelser: Elever der øver sig på quidditch, samt tilskuere
Vejr: Det er en smuk dag, klar, blå himmel og med få skyer. Solskin, det er dejlig lunt med en kølig brise en gang i mellem.
Påklædning: Sort langærmet trøje og stramme, sandfarvede bukser og sorte converses. Hendes hår er ligesom på avataret, og hænger løst.

Pigen, fra Gryffindor, ved navn Celine Evans sad på en af de mange bænke på tribunerne. Celine tynd, selvom hun opfattede sig selv som det modsatte. Faktisk opfattede hun sig hele tiden, som det modsatte af hvad hun var. Hendes chokoladebrune øjne så ikke en eneste gang på de flyvende spillere. Det eneste sted de så på var hendes blege håndled, der havde en masse røde og hvide ar. Gamle og nye sår.
I hendes ene hånd havde hun et barberblad, lille og effektivt. Ja, Celine var cutter. Men hun havde en grund til det. Hendes krop måtte, ifølge hende, være grunden til at hun evig og altid blev forstødt. At hun blev hadet og mobbet dag ud og dag ind. At hendes far hadede hende. Hun selv måtte være grunden til at hendes mor forlod dem i vrede og blev rant af bilen. Det var den eneste forklaring.
Nogen gange undrede hun sig over, hvorfor hun overhovedet blev født. Alle hadede hende tydeligvus, og hun selv hadede sig selv. Så der var ingen grund til at leve. Ingen.
Hun pressede bladet vandret mod den bløde lige ved pulsåren. Og trak til, hårdt. Hun mærkede smerte tårerne komme løbende ned af kinderne. Hun kiggede på såret, igennem tårerne, og smilte. Nu var det forhåbentlig slut.
Hun lagde sig ned på bænken, trak det ene sorte ærme over såret og pressede svagt den sårede ind mod sig. Hun kunne mærke blodet komme strømmende og små prikker dansede for hendes øjne.

Emne: Sv: We are watching ~ Nathan Grant Søn Jun 24, 2012 9:52 am

En dreng kom gående hen mod Quidditch-banen. Hans navn var Nathan Grant, Huffelpuff elev og fra syvende årgang.
Nathan intresserede sig egentlig ikke så meget for quiddtich, men fordi vejret var ret godt, var han kommet frem til den beslutning, at han alligevel burde gå ud og så dem spille. Det var jo alligevel ikke hver dag der blev spillet. Han gik med hænderne proppet god ned i sine sorte buksers lommer, afslappet og roligt. Og så udover de sorte bukser, havde han en grøn t-shirt på og et par sorte allstars. De helt normale sko, han efterhånden havde fået slidt godt og grundigt.
Han gik langsomt op af en lille trappe, der ville føre ham op til en af tribunerne, der var hævet godt op, så alle havde mulighed for at følge med i det spil, der forgik på kosteskaft og flyvende i luften. Egentlig havde han aldrig rigtig selv prøvet det, på nær i timerne, men ikke sådan udenfor det. Han intresserede sig jo ikke synderligt meget for det, så derfor spillede han det ikke ellers.
Et lavt suk forlod hans læber, hvorefter han så lidt rundt, da han kom op til tribunen. Der var mere eller mindre tomt på netop den tribune han var gået op til, på nær en enkelt pige, der lå på ryggen. Han kunne ikke ligefrem genkende hende eller sætte navn på hende, alligevel var der et eller andet bekendt ved hende. Men han kunne vel nok bare huske hende, fra en gang hvor han havde passeret hende på en af de mange gange, eller sådan noget. Eftersom han var alene og hun også så ud til at være alene, gik han langsomt over og satte sig ned på bænken over hende. Han så lidt ned på hende. ”Er det okay jeg sidder her, eller?” spurgte han lidt tøvende. Han havde ikke lyst til at sidde der, hvis hun ikke gad have det. Det var også derfor han spurgte hende. Faktisk kunne han ikke rigtig se hvad hun lavede, men han kunne dog se at hun pressede sin hånd og ærme mod hendes håndled, hvilket han ikke rigtig kunne finde nogen mening i.

Emne: Sv: We are watching ~ Nathan Grant Man Jun 25, 2012 4:15 am

Hun satte sig op, da smerten langsomt var ved at fortage sig. Hun vidste ikke hvorfor, den plejede at vare i flere timer. Hun trak ærmet langsomt ned og så undrende på såret. Det blødte stadig, dog ikke så meget som før. Nå ja, magi var vel magi ligemeget hvor den kom fra. Og i dette tilfælde havde hun ingen anelse om hvor den kunne komme fra.
Hun hev ærmet op og så for første gang op på spillerne. Ironisk egentlig, i den halve time hun havde siddet på tribunen havde hun ikke en eneste gang kigget på spillet.
Hun kunne ikke helt se meningen i at suse rundt på et kosteskaft, hvor man skulle få fat i en bold og score. Næsten ligesom mugglernes fodbold, bare mere voldeligt da nogle af spillerne have køller. Og snyderne brugte disse køller mod noget, der ikke var en bold, nemlig de andre modspillere. De to spil havde da en fælles ting: De var begge to så latterlige, ifølge hende.
Hun sukkede, og trak benene op under sig og lagde armene omkring dem.
Egentlig ville hun helst bare lukke hele verden ude, bare sidde i den her stilling resten af året og så tage hjem. Og derhjemme ville hun sidde i denne stilling på sit værelse, uden at tale med andre. Uden at spise. Uden at drikke.
Hun løftede hovedet, ved lyden af en stemme, og så til sin store overraskelse en dreng sidde ved siden af hende. Hun havde langt fra hørt ham komme, og egentlig var hun ikke helt sikker på hvad han havde sagt. Som hun havde lært derhjemme fra, var det egentlig bare bedst at nikke og smile til alt der blev sagt. Om man så var enig i det eller ej. At give hendes 'forældre' ret, betød bare mindre slag, så den mulighed valgte hun tit.
Hun havde dog ikke den største trang til at smile, så det var et svagt smil og et nik hun gav ham som svar.
Hun kiggede lidt på ham, og lagde hovedet let på skrå. Han virkede bekendt. Men da hun ikke kendte hverken ham personligt, eller bare hans navn, havde hun sikkert bare set ham på gangene. Eller til en time.
Han kunne være på alle kollegierne, med undtagelse af Gryffindor. Og da hun ikke var den allerstørste menneskekender kunne hun ikke helt sige hvilket kollegie han var på.
Hun burde vel egentlig præsentere sig, men det orkede hun ikke. Ikke lige nu.

Emne: Sv: We are watching ~ Nathan Grant Fre Jun 29, 2012 6:35 pm

Et lavt suk forlod Nathans læber. Kedsomheden havde lagt sig tungt over ham. Eftersom pigen ikke sagde noget til, at han havde sat sig ved hende, blev han bare siddende.
Han så lidt ud på spillerne, med et tungt blik. Han kunne bare ikke se det interessante ved quidditch. De fløj jo bare rundt på nogle koste, højt over jorden. Faren for at falde ned var måske lille, men alligevel var den der.
Han så væk fra banen igen, for at se på pigen i stedet. Hun virkede lidt bekendt, men et navn kunne han ikke sætte på hende. Dog vidste han at hun ikke var fra Huffelpuff, eftersom han ville have genkendt hende med set samme. Han kunne sætte navn på de fleste Huffelpuff elever, fra hans egen og sjette årgang. Men det længere nede af kneb dog en del mere. Der kendte han måske tre navne, men så heller ikke mere.
Han pillede lidt ved sin trøje, fordi han fandt det lidt underligt, at sidde ved en, uden at snakke med hende. Men han prøvede dog bare at lade lidt som ingenting, selvom han nok burde præsentere sig eller sådan noget i den kaliber.
”Eh.. Jeg er Nathan og du er?” spurgte han lidt efter. Han var blevet træt af tavsheden mellem dem, og det havde i et kort øjeblik fået ham til at overveje at gå, men han fandt jo så en bedre løsning på det. Han smilte en anelse til hende.
Egentlig kunne han ret godt lide, at det virkede som om denne pige heller ikke var synderligt interesseret i Quidditch, for så var han da ikke den eneste. Men selvfølgelig kunne han ikke være sikker på om hun kunne lide det eller ej, men det virkede bare ikke som om hun kunne lide det.
Han træk en smule på skuldrene over det, og så lidt rundt. Der sad ikke andre på tribunen, end ham og pigen, hvilket undrede ham lidt, eftersom der sad flere på de andre tribuner.

Emne: Sv: We are watching ~ Nathan Grant Søn Jul 01, 2012 4:58 am

Tavsheden imellem dem var en underlig blanding aff behagelig og ubehagelig. Hun ledte desperat efter et samtaleemne, men da der ikke kom nogen til hende, gav hun op.
Hun kiggede træt op på spillerne og så ned i jorden, der var intet spændende i det der foregik oppe i luften.
Hun løftede blikket, da drengen ved hendes side sagde noget. Præsenterede sig. Som Nathan. Pænt navn egentlig.
Hun smilte svagt og lagde hovedet let på skrå. Han så meget venlig ud, han kunne blive en god ven. Med tryk på 'kunne'. Hun havde aldrig været den bedste til at anskaffe sig venner.
"Celine Evans," svarede hun og smilte lidt større."Jeg er forresten på Grffyndor, må jeg spørge hvilket du er på?"
Hvor formel kunne man lige være? Hun sukkede lydløst og så rundt på tribunen, der var ingen andre. Måske var det fordi at de andre hellere ville sidde hos nogen der rent faktisk interesserede sig for Quidditch, drengen virkede nemlig heller ikke synderligt interessert i denne 'sport'. Hvordan kunne det være en sport? Man sidder på et kosteskaft! Et kosteskaft, der kommer frem ved egen hjælp. Ja, godt nok hårdt.
Hun så kort op på spillerne der havde samlet sig, åbenbart fordi en af søgerne havde fanget lynet. Nu skulle de nok til at øve igen. Skønt, hun kunne hermed se frem til endnu en spændende kamp.
"Så... spiller du quidditch?" Spurgte hun, ikke fordi hun var specielt nysgerrig, hun spurgte bare for at spørge om noget. For at bryde stilheden imellem dem og.. forhåbentlig kunne lære ham bedre at kende. På en eller anden måde.
Hun lænte sig tilbage, mod det ryglæn der var bag hende, som også fungerede som siddepladser for de elever der plejede at sidde på bænken bag ved.

Emne: Sv: We are watching ~ Nathan Grant Søn Jul 01, 2012 8:26 pm

Et lavt suk forlod igen hans læber. Spillet der var i gang var yderst uinteressant, og derfor ret tungt at se på. Flyvende på nogle kosteskafter, som om det skulle være en virkelig anstrengende sport. Den var nærmere bare farlig.
Nathan vendte blikket mod den mørkhårede pige, da hun begyndte at sige noget. Et smil var tegnet over hans læber, svagt men venligt. Pigen hed celine Evans, og faktisk, kom han frem til, havde han hørt navnet før. Nok i sammenhæng med en time, hvor hun var blevet kaldet ved navn, eller sådan noget i den retning.
Han nikkede let over at hun var på gryffindor. ”Selvfølgelig. Jeg er fra Huffelpuff, svarede han hende roligt.
Hun virkede nu egentlig meget flink, selvom der også var noget underligt over hende, noget anderledes. Han kunne ikke sætte fingeren på hvad det var. Det var der altså bare.
Nathan fulgte pigen, Celines blik. Spillerne havde samlet sig, men hvorfor vidste han ikke. Måske på grund af lynet, en timeout eller sådan noget. En ting vidste han dog. De ville stige på kostene igen om lidt, for at gøre det hele forfra. Kedeligt!
Da hendes stemme nåede ind til ham, vendte han blikket mod hende, og granskede hendes ansigt kort. Han fnøs en anelse, da hun spurgte hvad han syntes om Quidditch. ”Helt ærligt.. Så kan jeg ikke så nogen mening med det. Man flyver rundt på en kost og skal skyde bolde mod hinanden, eller på mål. Og så er der en person der ingenting laver, før en lille guldbold med vinger kommer flyvende. Lynet som det jo kaldes. Det er kedeligt!” sagde han hurtigt. Det tog ham lidt længere tid at komme frem til hans mening end planlagt, da den jo nærmest først blev nævnt til sidst, men alligevel fik han da sagt sin mening, hvilket vel var godt.
”Hvad med dig? For at være høflig, og fordi han var en smule interesseret i hendes mening, spurgte han hende om det samme. Egentlig var han lidt bange for at hun måske fandt de interessant, eftersom han lige havde svinet det til. Men alligevel syntes han ikke at hun virkede som en af de personer, der interesserede sig for det.

Emne: Sv: We are watching ~ Nathan Grant Man Jul 02, 2012 1:40 am

Han så venlig ud, sådan en type man ikke kunne andet end at være venner med. Desværre havde hun aldrig mødt sådan en, så hun vidste ikke helt hvordan de var. Vel, ligesom ham.
Hun så op og fik øje på en af spillerne, der lavede et loop og hun krympede sig. Hvorfor var det nu lige hun gik herned? Hun hadede quidditch, hadede at flyve... Underdrivelser, hun var så dødskræmt for tanken om at flyve, at de havde konstateret at hun havde en fobi imod det. En fobi, der kunne få hende til at gå helt i spåner.
Hun så hen på Nathan igen, han var fra Hufflepuff. Altså, var han jo venners ven! Venners ven... Hun tog det som om at han var en god ven, da der aldrig var nogen der kunne forklare hvad det egentlig betød. Ihvertfald var han på kollegiet, der var kendt for at være venners venner.
Hun hævede kort et øjenbryn, da han fnøs. Men smilte så, da han fortalte hvad han syntes om spillet. Det så ud til at de havde den sammen mening om det.
"Jeg er enig med dig, jeg forstår ikke pointen i det. Det er spillere, der suser rundt på koste. To af dem slår de andre ned med køller, hele holdet er i fare for at blive skudt ned af to sindssyge bolde og så er der søgeren, der skal fange den lille kugle. Ih, hvor lyder det sjovt," det sidste var smurt ind i et tykt lag sarkasme. Det var underligt, her på skolen var hun ikke den sammen, som når hun var hjemme. Altså, Hogwarts var hendes hjem, men når hun var hos sin familie var hun stille og medgørelig. Den præcis modsatte person af hvad hun var her på skolen, når hun endelig kom i snak med nogen."Og så... har jeg aviofobi."
Hun så hurtigt på Nathan og sagde så stille, som en forklaring til ordet 'aviofobi':"Angst for at flyve."
Hun sagde det ikke for at lyde bedrevidende, mere fordi hun var vant til at folk ikke vidste hvad aviofobi var. Og nu var aviofobi, heller ikke den mest kendte fobi.

» Samtale over bryggen - Nathan Grant
» Emne med Nathan Malcolm Grant?
» Sludder og en Sladder - Nathan Grant