Emnets første indlæg :
S: Hulkende Huldas Toilet.
T: Omkring 17:24 eller sådan noget.
O: Eh.. Nogle toilet båse, ingen mennesker overhovedet, og så Hulkende Hulda, der gemmer sig nede i afløbsrøret, imens hun græder.
V: Det regner udenfor, og er allerede ret mørkt, fordi det er overskyet.
Stemmerne var forsvundet, og folkene der før kiggede, var væk. De kunne være for sig selv nu, de to menneskerne, der før havde været i indgangshallen. Alexia Weasel og så selvfølgelig Gavin Moore. De var blevet gloet ret meget på, fordi de kom til at kysse lidt for intimt, et sted hvor de fleste kunne se dem. Det var også derfor de var gået nu. Gået til det sted, de mente de kunne få mest privat liv, Hulkende Huldas Toilet. Det kunne godt være Hulkende Hulda var der, men ellers var det tomt derinde. De kunne simpelthen være helt alene.
Gavin lod blikket glide lidt rundt, efter de var kommet ind af døren. Han holdte i et fast greb om Alexias hånd, uden at det var sådan virkelig hårdt. Han ville jo ikke skade hende. Han så lidt over mod hende, og bed sig igen i læben. ”Det skal vi ikke lade ske igen, vel?” sagde han langsomt. Han fik det egentlig sagt som et spørgsmål, selvom han bare havde ment det som en konstatering. Han var jo stort set helt sikker på, at hun havde det på samme måde. Det skulle bare ikke ske igen. At de blev opdaget, imens de sad og kyssede sådan, ret intimt. Det havde været utrolig pinligt, og han var næsten sikker på at snakken ville gå. Det ville blive nævnt for mange, og så ville det blive ekstra pinligt for dem. Det eneste han virkelig håbede på, var at de fleste af personerne på skolen ikke ville gøre det større, end det egentlig var. De havde jo trods alt bare kysset, eller.. I hvert fald havde de jo ikke gjort noget andet. De havde jo ikke stået og overgramset på hinanden eller noget i den kaliber. Så hvor stor kunne ’skaden’ egentlig lige være? Han mente godt nok selv at den var sådan halv stor, men alligevel kunne den jo ikke være virkelig, virkelig stor.
