Emne med Alexia :3

Sted: Søen
Tid: 16:02
Omgivelser: En masse elver.
Vejr: Der er ikke nogen sol, himlen er grå, men der er stadig rimlig varmt.


Drengen Jonathan gik rundt for sig selv ude ved søen, han var ikke den bedste til at få venner, men han var endelig os ligeglad. Han var på sit sidste år, så had skulle man med venner? Han kikker ud over søen, og satte sig på græsset der omgav den. Der var et par enkle elever der havde smidt skoene, smurt bukserne op og sobbet i det grumset vand. Han var stadig iført sin skoleuniform.

Pigen med det røde hår, og næse piercing, gik ude i vandet, med låkorte shorts, og en rød top, men uden på den, havde hun en sorte gennemsigtigt, tynd trøje på, den sorte trøje havde et mønster, som ikke sad over det hele, men nogle steder. Hun havde sat håret op i rottehaler, som sad nede. Hun vendte sig om, og så en dreng. En dreng stå helt alene. Hun satte hovedet på skrå, og kiggede underligt hen til ham. Langsomt gik hun gen mod ham. "Søger du nogle?" spurgte hun så, og gik stadig ind mod ham.

Jonathan fik næsten et chok da en pige kom gående mod ham og spurgte om han søgte nogen. Han havde aldrig set pigen før, selvom det måske var lidt mærkeligt for med hendes hår farve burde han da have set hende før. Han synes du var rimlig lækker, hvilket var mærkeligt for han plejer normalt ikke at få den tanke i hovedet. Han sendte hende et skævt smil "Nej."

Alexia kom endelig ind på land, og gik hen til drengen, som lige præcis havde stillede sig ved siden af hendes bukser. "Nå, hvorfor er du så alene?" spurgte hun med et lille smil på læben. Hun tørrte sine ben og fødder, derefter, tog hun sine rød og sorte tregnede gummisko på. "Forresten, jeg er Alexia, og du?" spurgte hun så.

Jonathan kikker på pigen, tøver lidt med at svare "Tjoe... Jeg vi kan vel sige ingen gider være sammen med mig..." kikker ned i sine hænder. Retter så blikket på pigen ved navn Alexia igen. Sender hende et skævt smil "Jonathan"

Alexia så på drengen. "Jeg vil vel gerne hænge ud med dig, eller hvad de seje siger," sagde hun med et smil på læben. "Forresten, Jonathan er et flot navn, jeg kender to andre der har det til efternavn," sagde hun kort efter, og smed håndklædet over skulderen. Og kiggede på ham, som om de skulle til at gå videre.

Han fik et lille smil på læberne "Jonathan er mit fornavn, og jeg vil gerne hænge ud med dig" Han trak på skulderne og rejste sig op, han var højere end pigen ved navn Alexia. "Alexia er os et flot navn, men jeg har aldrig mødt en der hed det." kikket op i himlen, og så på hende igen "Ikke før nu" Han sendte hende et lille smil mere.

Alexia smilte venligt og så på ham. "Det er stadig et smukt navn~" sagde hun og bukkede til at han ville hænge ud med hende. Hun kiggede op mod Jonathan. "Snyd.." sagde hun drilsk. Hun gik ham vidst nok kun til skulderen eller måske lidt højere op? "Taak, min mor gav mig det navn!" sagde hun glad, og klappede let.

Han grinte stille. Han kikket ned på hende hun gik ham lidt over skulderne. "Hvad skal vi så lave" For han viste det ikke, han var ikke vant til at 'hænge ud' med folk. Han gik for det meste bare, eller sad og læste?

Alexia vendte sig om og så på ham. Retter sagt, hun så op på ham. "Vi kunne... snakke om hinanden?" Sagde hun med et venligt smil. Hun var virkelig dårlig til at finde på noget, der ikke var dumt.